Europa står til at blive overhalet af globale stormagter: »Vi har troet, at vi kunne regulere os selv til tops«

Danmark risikerer at blive en vindernation i en taberregion. Det budskab fremførte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) igen og igen og igen i den seneste valgkamp til Europa-Parlamentet. I hvert fald hvis der ikke gøres noget drastisk for at skærpe kontinentets kurs. I sidste ende kommer Europas konkurrenceevne til at afgøre blandt andet Danmarks velstandsniveau om 10 og 20 år, og måske netop derfor slår en række centrale aktører i debatten alarm over for Berlingske. For som det ser ud lige nu, er Europa bagud på flere af de væsentlige parametre, der definerer, hvor konkurrencedygtige vi er. Det blotlægger en række forskellige tal, som giver et praj om, hvilken fremtid Europa som kontinent står over for. Derfor var spørgsmålet om Europas konkurrenceevne vigtigt for den schweiziske A.P. Møller - Mærsk-topchef Vincent Clerc, da shippinggiganten i sidste uge fremlagde kvartalsregnskab. »Det er noget, som jeg personligt, både som erhvervsleder, men også som borger, er ret bekymret over,« sagde topchefen på et pressemøde. Berlingske har talt med en række toneangivende aktører, der alle advarer om, at noget må gøres, hvis ikke Europas velstandsniveau skal ændre sig mærkbart for den kommende generation. De advarer på et bagtæppe af nedenstående fakta: Europa har forsvindende få patenter, når man sammenligner direkte med eksempelvis USA, Kina, Japan og Sydkorea. USA dominerer listen over verdens 100 mest værdifulde, børsnoterede virksomheder. Amerikanernes produktivitet overstiger europæernes mærkbart. Lykke og Løkke er enige Når man kigger ud over verdensmarkedet, optræder Danmark kun en enkelt gang på listen over de 100 mest værdifulde børsnoterede virksomheder i verden. Der er selvfølgelig tale om Novo Nordisk, som med en 14.-plads på listen er mere værd end amerikanske giganter som Mastercard, Coca-Cola, Bank of America og Netflix. Alligevel er der grund til at være bekymret, for når man kigger ned over listen, drukner det danske flag i benhård amerikansk konkurrence. USA har i sig selv 61 virksomheder på listen over de 100 mest værdifulde børsnoterede virksomheder i verden, mens Europa bare har 18. Det er, på trods af at Europa har flere indbyggere end vores allierede over Atlanten med 449,2 millioner europæere mod 345,4 millioner amerikanere. »Det er på mange måder en definerende tid for Europa lige nu, hvor vi skal spørge os selv, hvad det egentlig er for et slags Europa, vi gerne vil have fremover,« siger Rikke Wetendorff Nørgaard, der er Europapolitisk chef i Dansk Industri. Enslydende er budskabet fra Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa. »Europa er udsat for en konkurrenceevnekrise, og man kan godt sætte det ret skarpt op. Det er meget svært for Danmark at være en vindernation i en taberregion,« siger hun og gengiver nærmest Lars Løkke Rasmussens valgtale en til en. Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at retorikken var afstemt, men det er det samme budskab, der går igen, uanset hvem Berlingske taler med. »Det er min opfattelse, at der skal ske noget i Europa ret hurtigt, hvis man ikke vil blive efterladt alt for langt bagud i forhold til Kina og USA,« sagde Vincent Clerc i sidste uge. Rød løber foran USA og Kina Det er især regulering og for lange sagsbehandlingstider, der er en kæp i Europas vækstmotor, mener Rikke Wetendorff Nørgaard fra Dansk Industri. Hun appellerer til, at der rystes op i EU-systemet og gøres noget ved den lovgivning, der er »unødig kompleks at efterleve« for virksomhederne. På den måde kan Europa komme op i gear og konkurrere med for eksempel USA og Kina. »Mens den røde løber bliver rullet ud for virksomheder i USA og Kina, skal europæiske virksomheder forholde sig til rigtig meget regulering, langsomme godkendelsesprocesser og flere omstændigheder, som svækker dem i konkurrencen mellem Kina og USA,« siger hun. Samme syn på sagen har Lykke Friis, der peger på, at vejen frem for Europa er innovation. »Vi har troet, at vi kunne regulere os selv til tops i verdensøkonomien. Det kan vi ikke. Man kan kun innovere sig selv til tops. Det er den erkendelse, der må være,« siger hun. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmusssen stempler endnu en gang ind i debatten og understreger over for Berlingske, at EU skal finde løsninger, der både fremmer innovationen, adgangen til kapital og udfordringerne med den manglende arbejdskraft i Europa. »Europas konkurrenceevne er under pres, og som jeg har sagt før, kan Danmark ikke være en vindernation i en taberregion. Det er derfor afgørende, at Europa kommer op i gear og tempo og møder virksomheder, som vil investere med bedre vilkår og mindre bureaukrati,« skriver Lars Løkke Rasmussen i en mail og tilføjer: »Jeg er derfor glad for, at der i EU nu er opnået enighed om at gøre konkurrenceevne til en hovedprioritet, for der er behov for ambitiøse og målrettede indsatser, der kan vende udviklingen hurtigt.« Danmark fører i en udfordret region Netop Europas konkurrenceevne er højt på formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyens politiske dagsorden, og det er et tema, der på mange måder vil blive definerende for den kommende kommission, mener Lykke Friis. »Det fundamentale i den globale økonomi er under forandring. De, der står stille, kommer bagud. De, der ikke er konkurrencedygtige, vil være afhængige. Løbet er i gang, og jeg vil have Europa til at skifte gear,« lød det fra Ursula von der Leyen i juli. Von der Leyen har allerede bedt den tidligere italienske premierminister og europæiske centralbankchef Mario Draghi forfatte en rapport med anbefalinger, der kan skubbe den europæiske konkurrenceevne i den rigtige retning og tage kampen op med både USA og Kina. Faktisk var rapporten ventet før sommer, men ifølge det politiske nichemedie Politico kommer den til september. Den ventes fortsat ikke kun at skabe overskrifter, men faktisk også at skabe retning for EUs konkurrenceevne. Et af de parametre, der er afgørende for konkurrenceevnen, er produktivitet. Fra 2000 til 2022 havde USA en årlig vækst på 1,3 procent i produktiviteten. Til sammenligning voksede produktiviteten i eurozonen med 0,8 procent i samme periode, viser tal fra Erhvervsministeriet. Dog ligger Danmark tættere på USA målt på produktiviteten over tid end de 20 lande i eurozonen – et tegn på, at Danmark klarer sig godt, men på et kontinent, der har det svært. Et andet symptom på den haltende europæiske konkurrencedygtighed er antallet af internationale patenter, der søges om i de forskellige lande. USA ligger i toppen af listen over lande, hvor der søges om flest patenter. Men også Japan, Kina og Sydkorea, målt på antallet af indbyggere, gør sig bemærket. »Det er et godt eksempel på, at det er sværere at være virksomhed i Europa lige nu end i for eksempel USA,« siger Rikke Wetendorff Nørgaard. Professor: Europa vil stå et andet sted Philipp Schröder, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, vil gerne slå fast, at det er positivt for verdensøkonomien, når Asien klarer sig godt. »De stjæler ikke fra os,« lyder meldingen fra professoren, der peger på, at innovation på den globale markedsplads kommer os alle sammen til gode. Alligevel er der grund til at være bekymret, betoner økonomiprofessoren. »Europa stagnerer på et højt niveau. Det er ikke, fordi der er en dårlig konkurrenceevne, men vi kan se, at andre lande vækster mere,« siger Philip Schröder og fortsætter: »Hvis man skal bekymre sig, og det tænker jeg, man skal, så er det kun et spørgsmål om tid, før Europa bliver overhalet. Det svarer til, at den ene kører 110 kilometer i timen på motorvejen, og den anden kører 120. Men ham, der kører 110, er kørt for en time siden.« Derfor skal man gøre sig klart, at Europa formentlig vil stå et andet sted om 20 år, hvis samme udvikling fortsætter. »Du kender det selv, når du rejser, og du kommer til et land med en lavere indkomst pr. indbygger. Så kan du jo fornemme forskellen. Om 20 år er det så bare os, der sammenlignet med nogle andre lande har et lavere velstandsniveau,« siger økonomiprofessoren. https://www.berlingske.dk/virksomheder/europa-staar-til-at-blive-overhalet-af-globale-stormagter-vi-har